Sådan finder du en kæreste

Sådan finder du en  kæreste

 

Jeg er ikke nogen ekspert på dette område...eller andre områder for den sags skyld.

Jeg har bare gået og funderet lidt over, hvorfor det kan være så svært at finde en kæreste. Ikke at jeg mangler en kæreste, for sådan en har jeg...den bedste af slagsen, faktisk. Men ham har jeg jo desværre ikke altid haft. Jeg havde ærligt talt opgivet at finde kærligheden lige inden han dukkede op i mit liv. Han kom seriøst da jeg mindst ventede det. Ja, I know...total kliché, men sådan var det nu engang. 

Grunden til at jeg opgav min søgen efter kærligheden var, at jeg havde prøvet og prøvet i mange år og stødte ind i alle de forkerte, blev skuffet og til sidst slukkede den lille indre flamme bare. "SÅ KLARE JEG MIG BARE SELV", tænkte jeg. 

Når jeg nu sidder her og tænker på dengang jeg selv var ude på "jagt", så kan jeg pludselig se alt det jeg gjorde forkert eller ikke forstod. Det er selvfølgelig nemt nok at sidde her og være bagklog, men jeg vil nu alligevel videregive mine råd til hvordan JEG tror man får en kæreste. 

Here goes...

 

  1. Lad være med at være overfladisk
    Drop Tinder...det er noget af det mest overfladiske der findes. Måske har du swipet en af dine soul mates ud til venstre op til flere gange, fordi du ikke lige kunne lide billedet du så.
    Hvis du kun går efter et bestemt udseende eller en bestemt type, så regn med at blive godt skuffet, for måske er det indre, ikke ligeså eftertragtelsesværdig som det ydre.
    Gå istedet efter en partner med et dejligt væsen. Én som er rar, tolerant, sympatisk, høflig og tilgivende. Et menneske med hjertet det helt rette sted. Tro mig....de findes faktisk.

  2. Undgå disse typer
    Gå uden om de typer der er følelsesmæssigt ustabile, depressive eller neurotiske. Du får måske en lyst til at hjælpe dem med at komme op af "hullet" igen, eller håber at din kærlighed kan kurerer deres mørke sind. Istedet vil de oftest trække dig med ned i dybet og så kan det være svært at komme op til overfladen igen. 

    Der er også de typer der er spændende, som man drages af fordi man ikke helt ved hvor man har dem.  De er charmerende og har ordet i deres magt, men de leger med ens følelser, manipulere og lukker aldrig én helt ind i deres verden. De kan også være oplevelses-søgende, hvilket ofte gør dem utro. 

  3. Vær realistisk
    Vi kvinder har lidt en tendens til at have meget høje forventninger til det modsatte køn, men jeg er ked af at sige det piger, den perfekte mand findes altså ikke. Vær derfor realistisk i dine forventninger, ellers bliver du meget, meget skuffet. 

  4. Man må gerne være lidt kostbar
    Du behøver ikke at hoppe i kanen med ham på første date, fordi du er bange for at han ikke gider dig hvis du siger nej. Hvis han virkelig godt kan lide dig, så kan han også vente indtil du er klar. Hvis man er for hurtig med at vise ham og give ham hele pakken for hurtigt, så er der jo ikke meget spænding tilbage og måske mister han interessen.

  5. Du finder ham ikke i byen
    Drop tanken om at finde en kæreste når du er i byen med tøserne, det sker sjældent. Man er for det første ikke sig selv, når man har drukket 6 Mokai, 2 strawberry daiquiris og 1 body tequila, for det andet kan man ikke føre en ordenlig samtale når musikken spiller og for det tredje, så ender det oftest som en ONE night stand. Sorry to say.

  6. Venners venner
    Har du nogensinde tænkt på om dine venner eller nogen i din familie skulle kende nogen single mænd? Der er faktisk størst sandsynlighed for at finde sig en kæreste, hvis man bruger sit netværk. Venner og familie er jo også dem der kender en bedst og vil en det bedste, så de kan ofte være de ideelle Kirsten Gifteknive. 

  7. Har du plads til en mand?
    Altså helt bogstaveligt, er der plads til ham i dit hjem? Hvis man kun har én pude og én dyne, kan det signalere at man ikke har lyst til at have en mand i sit liv. Selvom at han ikke er der endnu, så gør alligevel plads til ham. Ryd en skuffe og gør også den anden side af sengen lidt hyggelig. Han skulle jo også gerne føle sig hjemme hos dig.

  8. Vask tavlen ren
    Det er næsten umuligt ikke at blive såret på jagten efter den eneste ene. Det følger desværre ofte med og det kan være rigtig svært, at komme op på hesten igen. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, men man bliver nødt til at vaske tavlen ren hver gang det sker. Måske var han en nar eller måske var han ikke som du havde håbet på, men ligemeget hvad så, må du ikke lade det hænge over dig son en sort sky. Du må huske på, at det ikke er alle mænd der er idioter. 
    For at se lidt positivt på det, så tænk at alle de gange man bliver såret, også giver én noget livserfaring. Man lære sine grænser at kende, hvilket er vigtigt så man ikke ender i nogle usunde forhold. 

  9. Vær åben og ærlig
    Vær åben og ærlig omkring hvad du vil med et forhold. Vil du have børn? Vil du aldrig giftes? Ønsker du at leve i et polyamorøs forhold? Hav en åben snak med hinanden om hvad jeres ønsker er til hinanden og forholdet, INDEN i kommer i forhold. Derved, ved i begge hvad i går ind til og i kan også nå at komme helskindet ud af det igen, inden følelserne har taget helt over.

 

Og så til sidst det aller vigtigste...

Vær god ved dig selv, plej dig selv og hvil i dig selv. Det er oftest det, mænd bliver tiltrukket af. 

 

<3

 Follow my blog with Bloglovin